Nyheder

Hvis flere følger kostrådene kan Danmark spare milliarder

Ny rapport fra Københavns Universitet sætter tal på gevinsterne for både økonomi og helbred, hvis flere danskere spiser sundere. Til januar lancerer fødevareminister Mogens Jensen kostråd, der tager hensyn til både sundhed og klima.

Danmark kan hvert år undgå mere end 1.000 dødsfald og opnå en sundhedsøkonomisk gevinst på godt 12 milliarder kroner, hvis forbrugerne i højere grad spiser efter Danmarks officielle kostråd. Det viser en ny rapport, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.



Fisk og skaldyr er ik’ så ringe endda
Særligt hvis forbrugerne får mindre salt, rødt- og forarbejdet kød samt mættet fedt, kan der være store gevinster at hente. Også mere fuldkorn, frugt, grønt, fisk og skaldyr vil kunne gavne både samfundsøkonomien, livskvaliteten og levetiden, viser rapporten.



Den direkte sundhedsøkonomiske gevinst som fx sparede sengepladser på sygehusene udgør fem procent af den samlede gevinst. Resten er nogenlunde ligeligt fordelt på værdien af forbedret arbejdsproduktivitet og værdien af øget livskvalitet. Samlet set er potentialet for sundhedsforbedringer ved at efterleve alle kostrådene nogenlunde lige stort på tværs af erhvervsstatus.



Samarbejde med aktører på tværs af mad-området er en væsentlig del af Miljø- og Fødevareministeriets indsatser for at udbrede sundere og grønnere madvaner blandt danskerne. Det sker gennem Innovationspartnerskabet, hvor blandt andre detailhandlen, fødevareproducenter og myndigheder samarbejder om at gøre det sunde valg til det lette valg for danskerne. Også i det offentlig-private partnerskab Rådet for sund mad samles offentlige og private aktører med civilsamfundet om fælles ambitioner om blandt andet at skabe gode vaner og en sund madkultur for den næste generation.



Læs mere om kostrådene her.



Rapporten fra Københavns Universitet kan læses her.

Havfrisk Fisk d. 01-05-2020

Tilmed nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet på HavFriskFisk og få gode tilbud, tips og tricks til hvordan du bedst tilbereder dine fisk. Eller hvis der sker noget som rundt om i landet som handler om fisk.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
her!

Endnu kommer der ikke så ofte nyhedsbreve - det sker 3-4 gange om året. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet hvis du ønsker dette.

Få sms når skib er i havn

Du vil modtage en sms, dvs, du skal tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomst.



© Havfriskfisk.dk - Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande - Email