Nyheder

Skip bøffen og vælg fisk istedet - så lever du længere

Gennemsnitsdanskeren vil opnå en helt klar sundhedsmæssig gevinst ved at erstatte de røde bøffer med fisk. Det viser en helt ny undersøgelse, at en kostomlægning fra rød kød til fisk, især er gavnligt for mænd over 50 på og for kvinder i den fødedygtige alder.

I et ph.d. studie ved DTU Fødevareinstituttet har Postdoc Sofie Theresa Thomsen udviklet en metode til at udregne helbreds-effekterne ved, at udskifte én fødevare ud med en anden i kosten. Metoden er brugt til at vurdere helbredspåvirkningen ved at erstatte rødt og forarbejdet kød i kosten med fisk, så indtaget når op på de anbefalede 350 gram fisk ugentligt.



Fisk er en vigtig kilde til bl.a. gavnlige fedtsyrer og D-vitamin, men kan desværre også indeholde potentielt skadelige stoffer som f.eks. kviksølv. Det er især rødt og forarbejdet kød i vores kost, der bidrager til danskernes store indtag af mættet fedt og det sættes i direkte forbindelse med udvikling af forskellige typer kræft. Men omvendt er rødt kød også en yderst vigtig kilde til jern i kosten. Udskiftning af de røde og forarbejdet bøffer med fisk i den danske kost kan altså have stor og varig betydning for danskernes sundhed og velbefindende.



Kostomlægning kan betyde en gevinst på hele 7.000 sunde ekstra leveår
»Beregningerne i undersøgelsen viser en helt klar tendens, hvor en kostomlægning, ville give danskerne op mod 7.000 ekstra leveår årligt, hvis de blot nedsætter forbruget af rød kød og istedet erstatter det med de sunde fisk,« forklarer Postdoc Sofie Theresa Thomsen til food.dtu.dk.



Det har Sofie Theresa Thomsen med i sine beregninger.
Til Food.dtu.dk forklarer Sofie Theresa Thomsen videre, at beregningerne dækker over, at der årligt forebygges omkring 170 dødsfald fra koronære hjertesygdomme (Blodforsyningssystemet). Men den sundhedsmæssige værdi afhænger dog helt af typen af fisk, man serverer til middagen og af alder og køn på personen.



»Hold dig fra tunfisk og spis istedet sild og makrel (de fede fisk) eller spis varieret, gerne med de lidt mindre fede fisk som rødspætter og sej.



Læs mere
Metoderne er nærmere beskrevet i to videnskabelige artikler i »Food and Chemical Toxicology: Investigating the risk-benefit balance of substituting red and processed meat with fish in a Danish diet« og »A probabilistic approach for risk-benefit assessment of food substitutions: A case study on substituting meat by fish«.



En kopi af Sofie Therese Thomsens ph.d.-afhandlingen er tilgængelig i DTU Fødevareinstituttet. Når artiklerne i afhandlingen er publiceret, bliver hele afhandlingen lagt i DTU Orbit. Send en e-mail til food@food.dtu.dk, hvis du ønsker at få besked, når det sker.



Ph.d.-studiet indgår i Metrix projektet, som DTU Fødevareinstituttet gennemfører med en bevilling fra Miljø- og Fødevareministeriet. I projektet beregner forskerne de positive og negative sundhedseffekter af enkelte fødevarer, næringsstofgrupper og hele kosttyper.



Kilde: DTU

Havfrisk Fisk d. 20-05-2019

Tilmed nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet på HavFriskFisk og få gode tilbud, tips og tricks til hvordan du bedst tilbereder dine fisk. Eller hvis der sker noget som rundt om i landet som handler om fisk.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
her!

Endnu kommer der ikke så ofte nyhedsbreve - det sker 3-4 gange om året. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet hvis du ønsker dette.

Få sms når skib er i havn

Du vil modtage en sms, dvs, du skal tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomst.



© Havfriskfisk.dk - Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande - Email