Nyheder

Få en god nattesøvn - spis mere fisk

En ny undersøgelse fra University of Pennsylvania, har fundet årsagen til dårlig eller manglende søvn. Så har man problemer med at falde i søvn eller at sove, så spis mere fisk lyder opfordringen nu.

Så får du opfyldt dit daglige forbrug af fisk, og du er sluppet af med dine søvnproblemer, viser ny forskning. En forskning der opfordre mange flere til at spise fisk til middag og dermed få en bedre søvnkvalitet, skriver Time Magazine omkring undersøgelsen.


Fisk har gavnlig indvirken på søvn og kognitive funktion


I forsøget fra University of Pennsylvania fandt man i en gruppe af børn på 541, i alderen mellem 9 og 11 år, at indtagelsen af fisk nærmest var lig med en god nattesøvn. Én af forskerne bag studiet Adrian Raine er da heller ikke sen til at rose resultatet, »Vi kan forudse, at indtaget af fisk tidligt i livet kan være gavnligt for et barns søvn og dets kognitive funktion« udtaler forskeren.


Selv om fiske-forsøget er lavet med børn, så vil forskeren ikke udelukke og afvise, at voksne også vil have gavn af resultaterne. Tidligere forskning har nemlig vist en sammenhæng mellem omega 3-fedtsyrer og den psykologiske funktion hos voksne.


Højere intelligens


Ud over bedre søvn viser studiet også, at der er en sammenhæng mellem indtaget af fisk og en højere intelligens hos børnene. Studier som ikke kommer bag på Poul Jennum, der er professor i klinisk Neurofysiologi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Tidligere studier har nemlig klart vist en sammenhæng mellem indtaget af fødevarer og en god søvnkvalitet. Derfor er professoren ikke overrasket over, at indtaget af flere fisk også har en fantastisk indvirkning på specielt børns søvn.


Modsat er det også et kendt problem, at dårlig søvn kan skabe en række fysiske problemer, hvorfor det er yderst vigtigt af få sin søvn. Dårlig søvnkvalitet kan i nogle tilfælde øge vægten hos børn, unge og voksne. Men søvnkvaliteten kan også knyttes sammen med diabetes, hjertesygdomme og alt for tidlig død, fortæller Poul Jennum videre.


Disse fødevarer kan give dårlig nattesøvn


Fisk, kamillete og varm mælk er kendte kostråd for at få en god nattesøvn, men der er findes også fødevarer, som ikke gør noget godt for søvnen.



  • Alkohol og tobak.

  • Store proteinholdige måltider kort før sengetid.

  • Stort saltindtag i din kost.

  • Store mængder sukker.


Udover disse velmenende råd, bør du som voksen, sove mellem Er syv og ni timer hver dag. Den gennemsnitlige søvnlænge for en voksen ligger på cirka 7,5 timer i døgnet.



Kilder: Poul Jennum, Vidensråd for Forebyggelse


Havfrisk Fisk d. 29-01-2018

Tilmed nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet på HavFriskFisk og få gode tilbud, tips og tricks til hvordan du bedst tilbereder dine fisk. Eller hvis der sker noget som rundt om i landet som handler om fisk.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
her!

Endnu kommer der ikke så ofte nyhedsbreve - det sker 3-4 gange om året. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet hvis du ønsker dette.

Få sms når skib er i havn

Du vil modtage en sms, dvs, du skal tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomst.



© Havfriskfisk.dk - Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande - Email