Nyheder

Lugten efter tilberedning af fisk kan undgås

Det er ikke et ukendt problem, med en tungthængende lugt af fisk i køkkenet, når der renses og tilberedes fisk. Et problem som helt sikkert mange kan nikke genkendende til, når den problematiske fiskelugt bare bliver hængende i luften, efter en ellers god madoplevelse med veltilberedt fisk og sundt tilbehør.

Men det er der heldigvis råd for nu. Herunder er der nogle kloge og gode »husmoderråd«, der på bare få minutter kan få fiskelugten væk fra køkkenet.


Det der forstærker lugten af fisk, er trimethylamin, der er et amin-protein, der har en kraftig fiske- og ammoniakagtig lugt. Den afgiver en gasart der er let opløselig i vand og som kan lugte rigtig fælt, hvis ikke man følger rådene her nedenfor.


Frisk fisk lugter ikke


Så et godt råd inden man tilbereder fisk i sit køkken, er at vælge friskfanget fisk og huske at tilberede fisken straks efter man er kommet hjem. Det kan være en no-brainer, men jo længere man venter efter fisken har været i køleskab eller fryser, desto værre bliver lugten.


Er man forhindret i at følge rådet om hurtig tilberedelse af fisken, kan man iblødsætte fisken i ren mælk og efter et forholdsvis kort ophold her, skylle mælken af fisken igen under den rindende kolde hane. Forklaringen er at kasein er et mælkeprotein, som binder sig til trimethylaminen i fisken, som efter en tur under vandhanen, skylles ud med mælken og dermed fjerner muligheden for dårligt lugt.


Er skaden dog allerede sket og fiskelugten har bredt sig vederstyggeligt i køkkenet, kan man vælge, enten at brygge en kande friskmalet kaffe, bage et friskbagt brød eller brygge en kop the med pebermynte, som lifligt duftende kan sprede sin behagelige duft rundt og hurtigt fortrænge den ubehagelige dunst af fisk og trimethylaminen.


Følg det gode husmoder råd og få oplevelsen, at friskfanget fisk, »ikk´ er så ringe endda«, god fornøjelse.



Kilde. Dailymail.co.uk

Havfrisk Fisk d. 30-01-2017

Tilmed nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet på HavFriskFisk og få gode tilbud, tips og tricks til hvordan du bedst tilbereder dine fisk. Eller hvis der sker noget som rundt om i landet som handler om fisk.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
her!

Endnu kommer der ikke så ofte nyhedsbreve - det sker 3-4 gange om året. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet hvis du ønsker dette.

Få sms når skib er i havn

Du vil modtage en sms, dvs, du skal tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomst.



© Havfriskfisk.dk - Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande - Email