Nyheder

Stort pengebeløb indsamlet til enken efter druknet fisker

Indsamlingen som Snekkersten Havn indledte efter drukne-ulykken, hvor den 30-årige fisker Magnus Hansen tragisk mistede livet, er nu afsluttet.

Og bidragene til de efterladte - hustru og søn - er nærmest strømmet ind. I alt er der blevet indsamlet 76.743 kroner - doneret af 281 personer ifølge Snekkersten Havns Facebook-side.


»Jeg vil starte med at udtrykke min dybeste tak for jeres støtte igennem disse sidste par uger. Alle de søde beskeder, sms’er og blomster, som jeg har modtaget har betydet utrolig meget for mig,« skriver Camilla Ekstrand på Facebook. Hun blev i august gift med Magnus Hansen, og for omkring to måneder siden fødte hun deres søn Albert.


Personlig tak fra enken


»Magnus har været heldig at have kendt jer alle sammen. Jeg er utrolig taknemlig for de personer som har bidraget til den indsamling der har været. Tusind tak, det har virkelig rørt mig at se hvor dejlige og støttende personer i er,« skriver Camilla Ekstrand videre.


Kutter fundet drivende


30-årige Magnus Hansen mistede livet tirsdag 6. december, da han faldt over bord fra sin kutter »H 72 Mikkel«. Kutteren blev fundet drivende ved Skodsborg om eftermiddagen uden nogen ombord. Magnus Hansen blev fundet i vandet ud for Snekkersten af en redningshelikopter, og det stod hurtigt klart, at hans liv desværre ikke stod til at redde.


Snekkersten den 13. december tog familien, venner og kollegaer afsked med Magnus ved en begravelse fra Egebæksvang Kirke.

Havfrisk Fisk d. 22-12-2016

Tilmed nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet på HavFriskFisk og få gode tilbud, tips og tricks til hvordan du bedst tilbereder dine fisk. Eller hvis der sker noget som rundt om i landet som handler om fisk.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
her!

Endnu kommer der ikke så ofte nyhedsbreve - det sker 3-4 gange om året. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet hvis du ønsker dette.

Få sms når skib er i havn

Du vil modtage en sms, dvs, du skal tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomst.



© Havfriskfisk.dk - Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande - Email