Nyheder

HavFriskFisk til de kongelige

Det smukke kongeskib »Dannebrog«, ligger i disse dage ved kaj i Rønne Havn. Hvorfra Prins Henrik, som traditionen byder, tager til Almindingen og åbner den årlige bukkejagt.

Med en samlet besætning på 56, bestående af ni officerer og syv befalingsmænd samt to konstabler og 38 værnepligtige, plus medlemmer og gæster af kongehuset, har kabyssen ombord på »Dannebrog« travlt til hverdag med »skafningen« (Red.gammelt ord for spisetider ombord).


Menuen ombord på det royale skib, består i vore dage ikke kun af beskøjter, tørret og saltet fisk samt rent vand. Nej kravet her er af mere kulinarisk og velsmagende art, hvilket stiller ekstra store krav til råvarens friskhed og ægthed.


Derfor har »Dannebrogs« hovmester som tidligere, henvendt sig til fisker Bo Grønbech Johansen med skibet R 32 »Ninni«, der med sit fartøj er tilmeldt »HavFriskFisk.dk«, som netop er garant for friske havfanget fisk i en god kvalitet. Kvaliteten og friskheden spiller en ikke uvæsentlig rolle når skibet »Dannebrogs« royale personer samt gæster skal bespises med de lokale råvare.


Tirsdag kørte fisker Bo Grønbech Johansen derfor sin fiskebil, der er tilknyttet R 32 »Ninni«, op foran »Dannebrog« på kajen i Rønne, og udleverede nattens friske og nyfanget torsk og pighvar samt en hel havørred og lidt torskerogn.


Om fiskebilen med fisker Bo Grønbech Johansen ved rattet, fremover skal bære »Kronen«, som betegner prædikatholderen som værende »Kongelig Hofleverandør«, har den bornholmske fisker ikke taget stilling til, om der skal søges om. Men den aktive fisker fra Hasle, glæder sig over, at det ikke kun er lokale og turister der efterspørger den friske Østersø fisk. Men nu også de Kongelige og besætningen ombord på »Dannebrog«, der alle glæder sig til et veldækket bord, med kulinariske lækkerier fra det blå hav omkring Bornholm.


Du kan tilmelde dig HavFriskFisk.dk og fisker Bo Grønbech Johansens side og selv opleve hvorledes de friske bornholmske fisk smager.


Den bornholmske fisker, har siden barnsben altid vidst at det var fiskeriet han ville. Det lå i blodet, så vejen var ligesom vist på forhånd. I 2003 byttede Bo Grønbech Johansen sin jolle ud med sin første kutter, der blev opkaldt efter kæresten og siden konen »Ninni«. Efter et lidt sløjt fiskeri de senere år, med stadigt flere fiskerimæssige restriktioner og bureaukratiske udfordringer, fulgte fiskeren fra Hasle en kollegas Claus Stenmann Hansens gode råd, at tilmelde sig HavFriskFisk.dk. Hvorefter dagene bare er løbet afsted, men stadigt flere tilfredse kunder og nu her sidst med selveste Kongehuset som tilfredse kunder.


Du kan også møde fisker Bo Grønbech Johansen på facebook.


Se ligeledes Videoklippet af Fiskebilen fra R 32 »Ninni« kongelige levering



HavFriskFisk.dk

Havfrisk Fisk d. 17-05-2017

Tilmed nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet på HavFriskFisk og få gode tilbud, tips og tricks til hvordan du bedst tilbereder dine fisk. Eller hvis der sker noget som rundt om i landet som handler om fisk.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
her!

Endnu kommer der ikke så ofte nyhedsbreve - det sker 3-4 gange om året. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet hvis du ønsker dette.

Få sms når skib er i havn

Du vil modtage en sms, dvs, du skal tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomst.



© Havfriskfisk.dk - Apollovej 103 - 6960 Hvide Sande - Email